Vaccinationer

OBS:  Vedrørende vaccination med covid-19 og  influenza tilbydes det i år i et vaccinationscenter og ikke i klinikken her.

Efter du har modtaget e box meddelse eller brev per post med invitation til vaccinen kan du gå ind på www. vacciner.dk og bestille vaccinationssted og tid.

HPV-vaccination mindsker risikoen for at få livmoderhalskræft, analkræft og kønsvorter. Vaccinationen er en del af børnevaccinationsprogrammet og anbefales ved 12-års alderen.

Både drenge og piger tilbydes HPV-vaccination som en del af det danske børnevaccinationsprogram. Tilbuddet gælder for

  • Piger fra de er 12 år og ind til de fylder 18 år
  • Drenge der fylder 12 år den 1. juli 2019 eller senere og til de fylder 18 år

Personer under 15 år skal vaccineres ad to omgange med mindst fem måneders mellemrum. Personer på 15 år eller derover skal vaccineres tre gange.

HPV vaccine til drenge er gratis for nogle drenge:  fra 1. september 2019 tilbydes drenge i 12-18 årsalderen gratis HPV vaccine for dem der er født 1. juli 2007 eller senere

I øjeblikket tilbydes gravide kighostevaccine fra 1. august 2023 frem til årskiftet . Gravide  tilbydes som led i 2. eller 3. lægeundersøgelse, dvs. cirka 25. eller 32. uge af graviditeten eller i forbindelse med anden kontakt i andet eller tredje trimester, dog senest en uge før forventet fødsel.

Ingen af de nye vacciner der tilbydes fra 1. aug. 2023 har tidligere været anvendt i Danmark i et vaccinationsprogram og er derfor underlagt skærpet overvågning af Lægemiddelstyrelsen.